Ullerød kirkes Juniorkor
Sang og musik - leg med musikken
Kom og vær med - det er gratis !
Ullerød kirke tilbyder alle sangglade piger og drenge, som går i 3.-6. klasse at være med i kirkens juniorkor.
Vi synger mange forskellige slags sange - både rytmiske sange, almindelige danske og engelske sange og salmer.
Du vil lære noget om noder, rytmer, toner (hørelære) og sangteknik (kropsholdning, vejrtrækning, at støtte stemmen, klang, teksttydelighed, lydstyrke, at passe godt på sin stemme) og meget mere.
Vi synger både enstemmnigt og flerstemmigt og nogle gange optræder vi ved gudstjenester og andre lejligheder.
Vi synger, bevæger os, danser og hygger os med snag og musik. Det bli'r sjovt !
Du er velkommen til at kigge forbi og se/høre, om det er noget for dig.
Onsdage kl 15.30-17.00 (dog ikke i skolernes ferier)
Underviser er korleder Lise Nees, som også er kirke-kulturmedarbejder
Lise er uddannet sang- og musikpædagog fra Musikkonservatoriet. Har været medlem af Den Jyske Operas Kor og Danmarks Radios Koncertkor, inden hun tog til New York for at videreuddanne sig indenfor musicalgenren. Hun har i mange år været ansat på Kirkemusikskolen i Løgumkloster og undervist i baysalmesang, musikalsk legestue i kirken, rytmiske salmer, dans med konfirmander og salmesang med demente. Lise har også coachet både børne/ungdomskor og voksenkor.
Spørgsmål kan rettes til Lise Nees på tlf. 51 97 77 75
Tilmelding til juniorkoret sker via formularen klik her.